Kategoriarkiv: Nyhed

Fibernet fra Gigabit

HUSK at der er tilmeldingsfrist 1. april for fibernettilbuddet fra Gigabit på www.gigabit.dk, hvis man skal få de fulde 5 års gratis 100/100 Mbit internet med i købet!

Efter håndværkerfradrag er prisen omregnet på månedsbasis ca. 145 kr. i 5 år, hvilket er billigere end de fleste ADSL-forbindelser med langt lavere hastighed.

Flere spørgsmål og svar kan findes på Gigabits projekside:

https://gigabit.dk/projekter.html

Hvorfor fibernet?

Lynhurtigt internet i dag, fremtidssikret til i morgen og mange år frem
Fiberteknologi er det hurtigste og mest stabile, der findes i dag, og vil i fremtiden kunne øge sin båndbredde meget mere end en forbindelse baseret på kobber eller mobilt bredbånd. Fiber er baseret på lysledere, der sender med lysets hastighed.

Symmetrisk forbindelse og glade teenagere
Med fiberbredbånd får du symmetrisk båndbredde. Det vil sige, at du får den samme høje hastighed, når du uploader, som når du downloader. Det er en fordel, hvis du vil sende billeder, videoer, benytte online videosamtaler, eller du har en hjemmearbejdsdag hvor du har brug for at sende data til arbejdspladsen. Backup af dine vigtige data til eksterne services vil også kunne foregå meget hurtigere. Hvis der er computerspillere i husstanden, vil de elske den lave latency/ping, som kun en fiberforbindelse kan give.

Investering i boligen
En fiberforbindelse er med til at fremtidssikre din bolig. Høj internetbåndshastighed er en vigtigt parameter for mange, som er på udkig efter en ny bolig.

Vi ønsker alle et fortsat godt forår.

Mvh. Bestyrelsen i Grundejerforningen Solhøj

Status på kontingentbetaling og Betalingsservice

Som det også har fremgået af den i december måned rundsendte informationsskrivelse, har vi i foreningen skiftet bank for at undgå negativ rente på vores opsparing. Vi har i den forbindelse været nødsaget til at sende nye kontingent-girokort rundt og bede alle grundejere om på ny at tilmelde sig Betalingsservice. Vi beklager besværet.

Pr. 24.01.18 oplyser vores kasserer Ingelise, at 83 ud af 104 grundejere har betalt kontingent, hvoraf de fleste også har tilmeldt sig Betalingsservice. Der vil blive sendt rykkere til dem, der ikke har betalt inden 16. februar. Vi opfordrer igen alle grundejere til at tilmelde sig Betalingsservice, da det letter vores administrative byrde og på sigt vil være billigere for alle parter.

Skulle girokortet være bortkommet, eller skulle der være brug for de oplysninger, som bruges ved tilmelding af Betalingsservice, kan vores kasserer Ingelise kontaktes på kontakt@grundsolhoj.dk.

Vi ønsker alle en fortsat god vinter.

Mvh. Bestyrelsen i Grundejerforningen Solhøj

Generalforsamling 4. april 2017

Den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen Solhøj afholdes tirsdag d. 4. april kl. 20.00 i Pilegården, Brønshøjvej 17, Lokale 11, 2. sal.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Indkaldelse med tilhørende forslag vil blive omdelt senest 2 uger før generalforsamlingen.

Mvh. Bestyrelsen

Overgang til Betalingsservice

Vi har i bestyrelsen besluttet at overgå til Betalingsservice for at lette den administrative belastning for alle parter. Alle medlemmer vil derfor i december måned modtage girokort med posten og kan efter denne betaling tilmelde sig Betalingsservice og derved spare gebyr for efterfølgende opkrævninger.

Mvh. Bestyrelsen

Program om nabostridigheder

Vi har i foreningen modtaget følgende fra journalist Nanna Nielsen:

Kære rette vedkommende i grundejerforeningen Solhøj

Jeg tillader mig at henvende mig til dig, da jeg er i gang med at researche til en række dokumentarprogrammer til DR2, der handler om nabostridigheder.

Vores formål med programmerne er at debattere, hvordan en konflikt med ens nærmeste nabo kan influere ens liv negativt og have alvorlige psykiske konsekvenser. Desuden vil vi gerne hjælpe med at løse disse konflikter gennem en professionel konfliktmægler.

I den forbindelse vil jeg meget gerne i kontakt med nogle mennesker, der står midt i en konflikt med deres nabo af den ene eller anden slags. Og det er her I kommer ind i billedet: Kan du hjælpe mig videre i min søgen? Måske I har nogen i jeres forening, som jeg må kontakte? Eller du kan hjælpe med at sprede ordet til jeres beboere i foreningen? Jeg har vedhæftet et opslag, som meget gerne må deles på sociale medier, i nyhedsbreve eller andre oplagte steder. Det kan også ses her:

http://www.dr.dk/om-dr/medvirkende-og-publikum/dr2-soeger-medvirkende-der-har-brug-hjaelp-i-en-nabokonflikt

Jeg ser frem til at høre fra dig. På forhånd mange tak for hjælpen.

Mvh. Nanna Nielsen

Generalforsamling 19. april 2016

Den årlige generalforsamling i Grundejerforeningen Solhøj afholdes tirsdag d. 19. april kl. 19.30 i Pilegården, Brønshøjvej 17, Lokale 6, 1. sal.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Indkaldelse med tilhørende forslag vil blive omdelt senest 2 uger før generalforsamlingen.

Mvh. Bestyrelsen